Handelsbetingelser - Billetten.dk

Opdateret den 24. januar 2024 og gælder for alle køb efter denne dato.               

 

Priser 

Billettens pris er inklusiv moms.       

Ordregebyr 

Der pålægges hver ordre et ordregebyr på DKK 10,00.       

Ved forsendelse er ordregebyret inkluderet i forsendelsesprisen på DKK 58,00 pr. ekspedition.       

Forsendelse 

Vi anvender Post Nord ved forsendelser. Ved forsendelse tillægges en forsendelsespris på DKK 48,00 pr. ekspedition.



Billettens sikkerhedsprocedure sikrer, at den billet, du modtager, ikke kan kopieres eller på anden måde forfalskes. Det er derfor ikke nødvendigt at sende brevet anbefalet. Du behøver altså ikke være hjemme, når billetterne kommer med posten. Billetter købt på internettet sendes, så de er fremme senest 10 hverdage efter bestilling. Såfremt du ikke har modtaget dine billetter senest 10 hverdage efter bestillingen, bedes du kontakte os.       

 

Aflysninger 

Aflysning dækker kun over, at eventet slet ikke gennemføres.


Ændring af dato, delvis gennemførelse eller ændring i repertoiret er ikke at betragte som en aflysning.


Kun arrangøren er ansvarlig i tilfælde af aflysning og kan give tilladelse til, at billetten refunderes.


I det tilfælde refunderes hele billettens pris ved henvendelse til det sted, hvor billetten er købt. Billetter, der er købt via domænet billetten.dk, refunderes ved henvendelse til Billetten A/S, Birkemosevej 7A , 1. sal, 6000 Kolding, Telefon 70202096.


Forsendelses-, betalingskort-, ordre- og billetgebyr refunderes ikke.       

 
Gavekort 

Der er ikke fortrydelsesret på gavekort. Elektroniske gavekort kan dog udbetales kontant. Indenfor gavekortets gyldighedsperiode tages et gebyr på 25 DKK. Gavekort har en gyldighed på 3 år fra udstedelsesdato. Udløbsdatoen kan ses direkte på gavekortet eller oplyses ved at kontakte Billettens Callcenter.       

Forbehold 

Billetten A/S formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Billetten A/S hæfter derfor ikke for tilbagebetaling i forbindelse med aflysning. Billetten A/S kan ikke påtage sig noget forretningsmæssigt ansvar herfor.


BILLETTEN A/S TAGER FORBEHOLD FOR FEJL I DE VISTE PRISER OG FOR UDSOLGTE EVENTS.
 

Reklamation 

Enhver form for reklamation, der vedrører selve eventet, skal rettes direkte til arrangøren. Er der imidlertid noget, du ikke er tilfreds med i forbindelse med dit køb af billetter, er du altid velkommen til at kontakte Billetten A/S på service@billetten.dk.       

Fortrydelsesret 

I HENHOLD TIL LOV OM VISSE FORBRUGERAFTALER ER KØB AF BILLETTER IKKE OMFATTET AF FORTRYDELSESRETTEN. 

Klageadgang 

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Billetten A/S. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:


Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg


naevneneshus.dk


Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - https://ec.europa.eu/odr 

Sprog 

Alle kontrakter indgås på dansk.       

 

Betalingskortgebyr - Gælder kun firmakort og kort udstedt udenfor EU 

Der pålægges kun betalingskortgebyr på firmakort og betalingskort udstedt i lande udenfor EU. Du vil kunne se det nøjagtige beløb, inden du godkender købet. Korttype: Pris: Dankort, VISA/Dankort 0,32 % af transaktionsbeløbet MasterCard udstedt i Danmark 1,00 % af transaktionsbeløbet MasterCard udstedt i udlandet 1,00 % af transaktionsbeløbet VISA 1,00 % af transaktionsbeløbet VISA Electron udstedt i Danmark 1,00 % af transaktionsbeløbet BEMÆRK: Vedr. gebyr på betalingskort 

Alle kortgebyrer er inkl. 25 % moms 

Købssummen trækkes først fra din konto den dag, vi sender billetterne. I betalingsforløbet foregår al kommunikation mellem dig og Billetten A/S krypteret. Der er således ikke andre, der kan se dine kortoplysninger. Dine kortoplysninger sendes direkte til PBS/Euroline, og Billetten gemmer ikke dine kortoplysninger. Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem os og dig som køber, så har du mulighed for at henvende dig til dit pengeinstitut for eventuelt at få dine penge tilbageført til din konto.       

Dine personlige oplysninger 

For at du kan indgå en aftale med os via websitet skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:              

  • Navn       
  • Adresse       
  • Telefonnummer       
  • E-mailadresse       

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.


Personoplysningerne registreres hos Billetten A/S og opbevares i maksimalt 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.


Oplysninger afgivet til www.billetten.dk sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Dog forbeholder Billetten A/S sig ret til at videregive navn, adresse, telefonnummer og e-mail til arrangøren/spillestedet i tilfælde af aflysninger o.lign.


Som registreret hos Billetten A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter databeskyttelsesloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Billetten A/S via e-mail: persondata@billetten.dk.

Dataansvarlig:


Billetten A/S

Åbogade 15

8200 Århus N



Tlf.: +45 70 2020 96


 

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Kampagnekode

Har du en kampagnekode kan du indløse den her.:


Powered by Billetten A/S
Server-id: 43.29
Cookiepolitik